Støt en god jul for alle
I november 2022 kan du støtte en god julesag med dine PLUS+ point.
Vælg mellem tre gode, landsdækkende støtteprojekter, der på hver sin måde repræsenterer et område eller mennesker, der har hårdt brug for juledonationer. Brug dine PLUS+ point på at stemme på den organisation, der ligger netop dit hjerte nærmest – og stem lige så mange gange du vil.
Danske Shoppingcentre donerer 75.000 kr. til den organisation, der får flest point, 50.000 kr. til nr. 2 og 25.000 kr. til nr. 3. Så det bliver en god jul for alle!
Du skal blot gå ind i din PLUS+ app og under 'Præmier' vælge den organisation, du ønsker at støtte. Du kan støtte hver organisation med 50, 100 eller 150 PLUS+ point, og lige så mange gange som du ønsker og har point til.
Om de tre organisationer
Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
De vokser typisk op uden deres forældre og bor til hverdag hos en plejefamilie eller på et børnehjem.
Hjælpeorganisationen står bag en bred vifte af tilbud, f.eks. camps, læringsforløb, sommerfester, julefester, endags-arrangementer, uddeling af bærbare computere og opfyldelse af personlige drømme. Målet er at styrke de unge mennesker – både socialt og personligt – så de får bedre forudsætninger for et godt voksenliv.
Hvert år får mellem 8-9.000 anbragte børn og unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på www.bhd.dk
Blå Kors er en hjælpeorganisation, der hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark. Det gør vi blandt andet i vores Barnets Blå Hus-afdelinger, hvor børn og familier fra hjem med alkohol- eller stofmisbrug kan få hjælp.
Vi gør det også i vores Familienetværk, hvor vi hjælper familier, der er hårdt ramt af dårlig økonomi, sygdom, vold eller andre udfordringer. Det er familier, der ofte lever i ensomhed, utryghed og med stor skam. I vores familienetværk har vi fokus på at give familierne nærvær, gode oplevelser og nye fællesskaber og på at give vejledning og håb.
Mange af de familier, vi hjælper i Blå Kors, har svært ved at få råd til hverdagsting som fx skoletasker, vintertøj og julegaver. Donationen fra Danske Shoppingcentre kommer til at gå direkte til familier, der har brug for hjælp i julen. Læs mere på www.blaakors.dk
SANDs julehjælp går til to grupper af hjemløse: Vi deler gavekort ud til hjemløse, der tilbringer juleaften på en natcafé; et socialt tilbud, der har åbent fra kl. ca. 22 og til tidligt næste morgen. Det er typisk de mest udsatte hjemløse, helt uden netværk eller andre steder at være, der opholder sig her.
Vi hjælper også hjemløse til at kunne give deres børn en julegave. Mange hjemløse har meget sparsom kontakt til deres børn og derfor betyder julegaverne så meget desto mere.
Læs mere her: www.sandudvalg.dk
Se pointfordelingen her
Er du endnu ikke PLUS+ medlem?
Tryk på knappen nedenfor og bliv PLUS+ medlem helt gratis allerede i dag. Så modtager du straks dine første 10 point (og 10 point hver gang du besøger centret). Læs mere om PLUS+ her